Frank Ziyanak anbefaler musik

Da jeg stadigvæk troede, jeg kunne samle mig om at skrive historier for Geiger, spurgte jeg sangeren, sangskriveren, guitaristen, forfatteren, labelejeren mm. Frank Ziyanak – som jeg i sin tid havde opdaget på demostadiet, og som jeg siden da har haft et specielt forhold til – om han ville optræde som gæsteanmelder. Hans bidrag blev så personligt og – tror jeg – ærligt, at det næppe ville have haft den store chance for at gå uskadt igennem tidsskriftets korrekturmaskineri. Så i sidste ende valgte jeg at gemme det til en senere lejlighed. Og nu er det her. Enjoy.

***

*stooges* lærte mig at glemme forskellen på at grine af og med. lærte mig forskellen på at prøve og gøre. hvor mange gange stod jeg egentlig og råbte eder og vederstyggeligheder gennem ibbers brevsprække og for ikke at få andet end lugten af kattepis tilbage? hvor mange gange tilgav jeg ham egentlig når han nu alligevel trådte op i øveren fyldt med charme og vigende hårgrænse. Hvor mange bassister må rent faktisk lade livet for kunsten? hvor meget frank har jeg lov at være? jeg er kunstner ikke matematiker.

*boney m* som *john woo* lærte mig at være skruppelløs. det her er forretning ikke personligt. man lever kun så længe på ord og akkorder. men jeg kan ikke lade være. hvorfor er koen ko? en funktion i det uendelige show. hvis du er nødt til at tænke over det, kender du ikke din plads. sæt dig hvor som helst der gør dig glad.

*tv film* lærte mig at tænke indenfor boksen. få det meste ud af hvad jeg
er. være ambitiøs når det gælder. kende rummets begrænsning. kan man være for langt fremme i skoene. nej.

mine *f**ire* *anmeldelser* gir jeg fem stjerner ud af fem.

(Publiceret på Baunblæk d. 2/2 2011)