mandag den 27. maj 2019

Mallens anden nat

I 2007 udgav sangeren, sangskriveren og guitaristen i det mildest talt sublime, men kronisk oversete århusianske skrammelpunk-orkester Singvogel - Andreas Hansn - lettere uventet en kortroman på sit eget forlag, Gymnoten, som bar titlen Mallens Nat. En farverig gyser, der oprindeligt udkom med et tilhørende lydspor fra bysbørnene i Ellis One, og som syntes at have sit ophav i et kasseret filmmanuskript. Sidst i 2010 gik mallen så igen i en såkaldt Redux-udgave - denne gang uden såvel musik som film, men til gengæld suppleret op med en masse ny tekst og en stor mængde nye illustrationer. Og ligesom dengang i 2007 er bogen stadig en fest. Lad mig, doven, som jeg er, citere fyldigt fra en anmeldelse, jeg på dét tidspunkt skrev for geiger.dk:

"Som i film-forgængeren Arf-gab Lemuren fra 1996, er grundhandlingen i Mallens Nat den, at et helt-ude-i-hampen-monster drager hærgende gennem Århus' torve og baggårde. Sådan er det. Af samme grund er bogen, der illustreres med en række udknaldede fotos, hvor man bl.a. kan opleve Hansn selv som rock'n'roll-vraget Hr. Vagner, ikke stor litteratur. Eller hvad? Man kommer i tvivl, for vel er rammen banal, men der ligger så meget sprogligt artisteri og så mange små, giftige pointer skjult i de små, sidelange kapitler, at man kun kan konstatere, at Hansn er lige så original og uforlignelig på skrift, som han er det som sangskriver."

Et kort referat: Et eller andet sted på kloden suges et eksemplar af en ukendt malleart op i en skypumpe, som muligvis er udløst af den globale opvarmning. Skypumpen taber, efter mange tusinde kilometers rejse, omsider pusten og lader mallen dumpe ned i Århus Å. Der begynder den (ikke så sært, når man kender vandløbets indhold!) hurtigt at mutere og vokse, mens den gufler ænder og deslige i sig. Omsider bliver den så stor, at den får smag for menneskekød. Den når at sluge en hel del folk, inden helten, Hr. Larsen, opdager, at der er noget gustent på færde. I alliance med den støvede arkivar Den Skikkelige - og til dels den mystiske Mester Langgade, der ser ud over byen i sin kikkert og sender hemmelige breve til Larsen, mens han plejer såvel hardcore øldrikning som drag-tendenser! - går han (til sidst også i selskab med 16 børn, han engang reddede fra en varulve-pædagog!) i clinch med mallen, der er blevet så stor, at den fylder halvdelen af Bispetorv. Lige før den baner sig vej ind i Århus Domkirke, hvor der er midnatsmesse for byens bedsteborgere ("i hvert fald dem, der ikke alt for åbenlyst tilbad Satan"), får han ram på den, så den forvandles til en blævrende grød, som kan dumpes i havnen? Banemidlet? Tja, lad os bare sige, at det har noget at gøre med en blodtørstig kvindelig smugler ved navn Kirsten Giftekniv!

Lyder det barokt? Faktisk er det værre endnu, for kapitlerne myldrer af både satiriske og sproglige finter. Fra tid til anden afbrydes bogen af opdaterede tabslister, mens mallen gufler sig vej gennem byens overbefolkning, og et salmevers af Grundtvig bruges uden videre - faktisk endda temmelig effektivt - til at understrege historiens krogede, sære uhygge. Helt kosteligt er minikapitlet "Vækning":

FffffssssssssssssBANG! 1
Hvabbah? Hør hva fanden... Hvem dér? 2
Dok dok dok 3
Rasklerasle.........kllrrr....knææærrrrr;rr;rr;rr 4

Checker man fodnoterne, sker der faktisk noget her. Men hvad? Tja, læs selv bogen - det må være nok at sige, at det er topunderholdning! Ligesom mange af portrætterne undervejs. F.eks. det af den excentriske, dekadent-kosmiske Mester Langgade, hvis onde modstykke, som han opløser i en partikelaccelerator ude på universitet, hedder Morder Langgade - check et bykort, så ved du, hvor Hansn har navnene fra. Eller det af den stolte drukkenbolt Henry Tryphon Grandahl, der, for at undgå uhøflige unge mennesker uden for Café Drudenfuss, søger ind i en baggård for at tømme en pose guldøl - og som lige når at råbe "der er kun to ting, der lugter af gamle fiskekasser...og det ene er gamle fiskekasser", før han møder en grum, slimet skæbne under mallens tentakler! Men så ironiseres der i øvrigt samtidig skarpt over både pillehungrende musikere, vrisne skribenter, inkompetente politifolk og ikke mindst visse dele af byens top: "Der var et par stykker (til midnatsmesse, red.) fra kulturlivet (kultur af den art Musikhuset og Århus Teater gør det ud for forstås)". Jo, det går over stok og sten i en skrivestil, der ligger et sært sted mellem Stephen King, Charles Bukowski og en lokalhistorisk byvandring, og næppe én side undgår at kalde et grin frem hos læseren. Selvom man nu nok er bedst underholdt, hvis man rent faktisk kender Århus, og bogen måske godt lige kunne have brugt en ekstra korrekturrunde.

Andreas Hansn som forfatter? Tja, han er ikke nogen Peter Laugesen, for nu at holde ham op mod Singvogels gennem nogle år faste samarbejdspartner. Men det forsøger han heller ikke at være. Han er helt sin egen - ikke en litterær sværvægter, men alligevel hulens god. Mallens Nat er én del surrealistisk gyser, en del rendestenspoesi (kan noget bedre lide Hansns labyrintiske, anløbne Århus end den noget selvbevidste caféby, jeg kender), en del respektløs gymnasieblads-artikel og én del opvakt satire. Læs den. Den vil ikke ændre din verden, men den vil redde din dag!"

Redux-udgaven er tilføjet to - en længere, en kortere - historier, nemlig "Skyggefuldt Chok!", hvor Mester Ringgade giver en flok uartige drenge tørt på i skikkelse af den revolversvingende retfærdighedsvogter Arne, samt "Det glatte ansigt". En langt mere udbygget fortælling i sporet fra X-files, hvor et amorft væsen, som får folk til at handle ensporet selvisk uden de mindste samvittighedskvaler, tager ophold i den indebrændte vicepedel Møller-Petersen, da han en dag beslutter sig for at vaske sit ansigt i et mosehul ude ved Moesgård. Hvilket selvfølgelig medfører, at den kære kostesvingers held i tilværelsen brat skifter til det bedre, mens folk under mere eller mindre lattervækkende omstændigheder kreperer i hans kølvand. Larsens og Mester Ringgades simple, men opsigtsvækkende løsning på dét problem? Tja, lad mig bare sige det sådan, at de ikke gør noget, C.I.A. ikke allerede har overvejet... Og at hele fortællingen naturligvis kan læses som en besk satire over tidens ego-kultur.

Redux-udgaven af Mallens Nat er nok mest for dem, der ikke har stiftet bekendtskab med Hansn som forfatter endnu - hvilket, selvom førsteoplaget heldigvis ser ud til at være blevet afsat, må være en hel del mennesker. Men udvidelserne er bestemt værd at tage med for dem, der kender forfatterens krogede, udsyrede sci-fi-univers i forvejen, og man ser med glæde frem til, at Mester Ringgade - som der loves - tager kjolen på igen et sted i den gustne, fiskedunstende århusianske nat. Som det proklameres på forsiden af den nye udgave: "Something sucks in Aarhus" - og gudskelov og tak for det!

Oplysninger:
Forfatter: Andreas Hansn
Titel: Mallens Nat - Redux
Længde: 104 s.
Forlag: Gymnoten
År: 2007/10
Mere info: www.gymnoten.dk eller Gymnoten på Facebook

(Publiceret på Baunblæk d. 27/3 2011)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar