Bogen er delt op i syv afsnit, der hver især skal spejle de syv dage, verdens skabelse tog ifølge Første Mosebog. Og lad det på forhånd være sagt: Den plan har måske været en tand for ambitiøs. I hvert fald lader afsnittene sig ikke direkte jævnføre med de stadier, skabelsen gennemgik ifølge Bibelen. Så meget sagt følger de en personlig skabelse, hvori kærligheden er det altdominerende princip, frem til den konklusion, at "LÆNGSLEN" er "STÆRKERE / END DØDEN".
Jævnfør forfatterens kristne sindelag kan man ofte komme i tvivl om, hvorvidt den elskede er Kristus eller et menneske af kød og blod, og sandsynligvis er det heller ikke meningen, at det skal være anderledes. Kærligheden er liv, og livet kan ikke adskilles fra det guddommelige lige så lidt, som verdens skabelse kan skelnes fra den personlige. På dén led giver bogens inddeling en vis mening alligevel.
Det gør titlen også, når man læser bogens første digt, hvori kærligheden - lyset - smelter det glas, der isolerer os i hver vores verden. Det første afsnits rørende højdepunkt er dog den prosaagtige tekst "Ud af sangen vokser du", hvor en barndom præget af længsler, ja, endda grusomhed, kontrasteres af visheden om den endnu ukendte elskede, der kaldte "hele vejen fra Viborg over den jyske hede" så stærkt, at han endda afsatte sig som fiktive minder. Derfra følger man slag for slag forholdets udvikling fra længsel over realitet til fuldbyrdelse, indtil kun savnet og den evige kærlighed står tilbage til sidst.
For at komme med kritikken først, er udviklingen ikke altid lige klar for udenforstående, og Dorph-Petersens brændende iver efter at udtrykke sig resulterer hen ad vejen i en del digte, der enten er lidt for enkle (f.eks. "din sjæl") eller en kende for hermetiske ("jeg krydser horisonter"). Og selvom brugen af MAJUSKLER er minimeret i forhold til tidligere samlinger, er jeg stadig af den mening, at ord, der skal RÅBES ud, ikke bliver stærkere ved, at pointen udtrykkes så voldsomt grafisk. De skulle gerne kunne tale for sig selv.
Med det til en side vil jeg dog understrege, at Rudeskår i overvejende grad er fuld af velsvungne, passionerede tekster, der låner fra 80'er-lyrikken, som den måske bedst kendtes hos en Tafdrup, men manøvrerer sig uden om enhver tendens til plagiat. Endda til tider med et nyt stænk af naivisme, som det ses i...
"Ud af sangen vokser du - mit havdyr
med de blødeste finner og den varmeste hud.
Hvor går vi hen, vi to, med os selv og hinanden?
Dine øjne stråler som den første aften
og jeg synker dybt, dybt ned i dit blik."
...men også i mere mismodige toner som her:
"Min elskede, nætterne er dine. Ubetinget.
Som ved skabelsens første morgen er dine kærtegn
blødere end ild, varmere end regn.
Natten er din, som den første gang jeg fandt dig
- i morgendisen,
men dine hænder er kolde nu, dit favntag er ben,
kødet hænger fra i trevler.
Du gik, og jeg blev her,
forbløffet over at kunne trække vejret
- også uden dig.
Du var BETINGELSEN for mit liv, hele mit grundlag,
du VAR mit liv.
Nu lyder der ingen fodtrin - sengen er gold.
Min hjerne er som metal, og stilheden er skinger,
men indimellem -
indimellem drysser dine kys ned
fra stjernerne."
Er samlingen perfekt? Nej. Dertil er der alligevel et stykke vej fra det, den vil, til det, den kan. Men i sine bedste stunder - og dem er der nok af - får den sagt væsentlige ting om dét at være menneske. Og om kærligheden. Både den flygtige, der kommer i form af andre, desværre lidt for forgængelige mennesker, og den varige, der overskrider enhver kategori. Jeg ville ikke have været læsningen foruden, i hvert fald, og har man nydt Dorph-Petersens tidligere samlinger, kan man roligt anskaffe sig denne også.
Info:
Nana Rømer Dorph-Petersen: Rudeskår
Illustreret af Paul M. Cederdorff
72 s., Ravnens Forlag, Århus, 2010
Pris: Kr. 160 + porto
www.ravnensforlag.dk
(Publiceret på Baunblæk d. 24/4 2011)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar