I årene efter opløsningen så en reunion dog ikke ud til at ligge i kortene. Sangskriveren Guf havde mere end travlt med Baby Woodrose, og de øvrigt medlemmer var omtrent lige så optagede af projekter som Aron og On Trial. Desuden gik salget af albummet meget langsomt de første år. I 2008 skete det næsten umulige så alligevel: Spids Nøgenhat fandt sammen igen om en kort tour. Hvorefter albummet - ikke for at rose mig selv uhæmmet, men en eksalteret anmeldelse fra min hånd i Geiger gjorde højst sandsynligt også en forskel - lige pludselig fik en enorm kultstatus. En koncert på Roskilde Festival i år endte tilsyneladende som noget nær en folkefest, og eftersom Pumpehuset nærmest må kaldes hjemmebane for Spids Nøgenhat, var der al mulig grund til at glæde sig til i går: Det lå i kortene, at gigget ville blive specielt.
Allerede inden gruppen gik på, var der da også dømt psykedelisk lysshow i stor stil med flimrende farver og svampe, der duvede hen over lærrederne. Og publikum var mere end veloplagt. Hist og her var der sure opstød fra gamle fans over folk, som bare var kommet for at se giraffen, men jeg vurderer umiddelbart ikke, at der var tale om så mange af slagsen. Da bandet, der præsenterede sig som en slags starship troopers fra det ydre rum, som var landet på jorden for at sprede kærlighed, sparkede koncerten igang med fire klassikere fra En Mærkelig Kop Te, var flertallet i hvert fald med og kunne sangene udenad. Disse fire numre illustrede i øvrigt glimrende det skisma, som måske var koncertens største problem. Da albummet i sin tid blev indspillet, var lyden mere svævende og folkpåvirket end i dag, hvor Spids Nøgenhat havde bevæget sig lidt tilbage mod deres garagerock-rødder, og det skiftevis klædte og misklædte det gamle materiale.
Åbningssalutten "Hobbittens Flyvetur", som i sin tid var pladens svageste nummer, fik så meget kul, at lunten omsider fængede, og "Det Psykedeliske Tapet", som fremførtes i en mere sumpet og tung udgave, nød også godt af gruppens nypumpede muskler. "Giv Slip" mistede dog ét eller andet på samme konto, og den på plade næsten salmeagtige "Når Spindelvævene Blomstrer" døde nærmest under den hårdhændede behandling.
Efterhånden som sættet skred frem, blev man dog overbevist om, at Spids Nøgenhats punch var mere til gavn end skade. Efter den indledende sektion med selvskrevet materiale, satte gruppen nemlig over i en blok med coverversioner af kendte og ukendte danske syrerock-klassikere, som hver især nød godt af indfaldsvinklen. Svagest stod nok Gasolin'-klassikeren "Langebro", der lænede sig kraftigt op ad Love Shops læsning af samme nummer, men Røde Mors "Lil' Johnnys Mund" genopstod som en majestætisk, udknaldet garagerockudladning, og Young Flowers-klassikeren "Oppe i Træet" blev ikke mindre formidabelt omtumlet af at blive tacklet af Lorenzo Woodrose og co. Dertil fik Arons "Morgendis" - sådan set et stykke egenproduktion, men i Spids Nøgenhat-sammenhæng en coverversion - fik en helt anden slagstyrke i denne aftens koncertudgave. Vel at mærke uden at miste sin sitrende melankoli og lysergiske atmosfære.
Med en tænderskærende intens udgave af slagsangen "Hvad Har Du Taget?", der kom og gik som en hypnotiserende hvirvelvind fra det ydre rum, mens folk sang med i vilden sky, nåede det egentlige sæt både sin konklusion og kulmination. Personligt kunne jeg have gået både glad og tilfreds hjem her, kun en kende gnaven over fraværet af "Smukke Pige" og molesteringen af "Når Spindelvævene Blomstrer", men der var mere endnu.
Den første omgang ekstranumre bød således på en direkte blændende udgave af Randers-bandet Cinderellas obskure "Udkoksning i Tre Satser" fra 1970, der løftede aftenen til nye højder igen. Og som det allersidste ekstra-ekstranummer fik man den version af Arons "Ud på Landet", som store grupper af mennesker åbenbart havde danset rundt hele natten på Roskilde og sunget for nogle måneder siden. Den type afterparty var der alligevel ikke lagt op til udenfor Pumpehuset, men koncerten kom godt og sikkert i land. Ikke uden grund vakte det stor jubel, da Guf bekendtgjorde, at Spids Nøgenhat ville besøge stedet igen til næste år.
Til den tid kan man håbe, at de garvede drenge har taget sig sammen til at lave det længe ventede album nr. 2 - om ikke andet så den liveplade, som vides at have været i støbeskeen i over ti år! For når det kommer til lige præcis denne ædle danske svamp, vil mere i dén grad have mere!
(Publiceret på Baunblæk d. 2/10 2011)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar