Utidig i tide

Utidig i tide af den sene debutant Thorvald Berthelsen er umulig for mig at præsentere et entydigt synspunkt omkring. Jeg har kværnet den igennem på kryds og tværs, og alligevel kan jeg ikke helt få det greb om bogen, jeg gerne ville. Hvilket måske netop er en god ting.

Herfra ser det ud som om, at Berthelsen, med udgangspunkt i folk som Brecht, Lorca, Ungaretti og Victor Serge, som der kompetent oversættes fire digte af her, forsøger at skabe en ny, primært politisk poesi, der samtidig er rummelig nok til også at omfavne det surrelle, det personlige og det kosmiske. I sig selv et smukt projekt, for i min optik lader de niveauer sig slet ikke adskille fra hinanden. Mit problem er, at jeg ikke kan beslutte mig for, om jeg synes, blandingen er vellykket eller ej.

På plussiden er argumentet, at Berthelsen aldrig falder ind i rollen som "den lille, stakkels mand mod det store, onde system", der desværre er så typisk for megen politisk lyrik. Omvendt har han det med at syre så meget ud i flotte metaforer og betydningsmæssige brudflader, at bogens digte aldrig bliver helt skarpe som våben. Alligevel kan samlingen ikke siges at være mislykket - dertil har han for meget fat i den lange ende, hvis man skal opstille en moderne politisk poesi, der ikke dratter ned i det utal af faldgruber, der blev gravet i 70'erne. Hvilket i sig selv må siges at være godt gået af en mand, som selv var der dengang. Skrive kan han også, så man undres over, at han virkelig har gået i 30 år og ventet på at lave dette bind. Man frydes mange gange undervejs, men måske netop det, at digtene er opstået over et meget langt tidsrum, og samtidig inkorporerer så meget både personligt, historisk, mytologisk, oversat og realpolitisk stof, gør, at man samtidig bliver lidt konfus over bogen som samlet udsagn.

Eller måske Berthelsen rent faktisk er utidig i tide? Et skridt foran? I hvert fald har han begået en bog, der helt klart rykker et par brikker i denne læsers hoved, men samtidig gør mig så uklar omkring sit projekts konsekvens, at jeg kun vover en art anti-anmeldelse. Som man sagde på min hjemegn: Er man usikker, skal man holde sin kæft! Derfor vil jeg til syvende og sidst lade læseren danne sig sin egen mening ved at citere digtet

Vinterens sprængpunkt

I denne vinter
er træer en forbrydelse.
Regeringen forhandler
virkelighedens design og markedsføring.
Døden er en privatsag,
og tavsheden hvislende.

Træerne venter
dog ikke på
magtens udfyldning
af egne tomrum.
De arbejder ubemærket
i vore vækstlag,
som om forårets
farver og lyd
allerede fandt lunger
at bevæge,
på trods af historien.

Røddernes porer lukkes ikke helt
af kærlighed til jorden.
Fantasiløst strammer regeringen
mundkurve og færdselsregler.
Angstens sved siver
til hud rører hud,
og luftens iskrystaller vibrerer
på sprængpunktet.

Info:

Forfatter: Thorvald Berthelsen
Titel: Utidig i tide
Forlag: Books on Demand
Længde: 64 s.
Pris: 125,-
Bestilling: www.bod.dk

(Publiceret på Baunblæk d. 17/5 2011)